Fire-længet gård ved Slagelse hærget af voldsom brand

Skrevet af redaktion

06/06/2012
Der udbrød sent i aftes en voldsom brand i en fire-længet gård nord for Slagelse, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Det skete på Kisserupvej uden for Solbjerg, hvor en nabo ved 23-tiden opdagede at det brændte voldsomt fra gården. Fra 1. salen på sin bopæl kunne naboen nemlig se noget mærkeligt lys ved gården, og han ringede 112. Da politiet nåede frem stod der 3-4 meter høje flammer op gennem tagkonstruktionen på den vestlige længe. Brandvæsnet fik dog hurtigt ilden under kontrol, og der skete kun materiel skade på den vestlige længe. Ingen personer kom til skade ved branden, og politiet skal nu undersøge brandstedet nærmere i et forsøg på at finde brandårsagen.

Dagens topnyheder