Fire litauere fandt katalysatorer på en mark - eller gjorde de?

Skrevet af Elo Christoffersen

05/09/2013

Dagens topnyheder

Fire litauere blev i nat standset i en engelsk indregistreret bil da de kom kørende ved Lintrup ved Rødding.

Ud over de fire mænd var der også seks katalysatorer i bilen. Mændene fortalte til politiet at de havde fundet de seks katalysatorer på en mark lidt derfra.

Den troede betjentene dog ikke helt på og kunne kort tid efter anholde de fire mænd for at have fjernet katalysatorerne fra biler hos Fiat i Ribe.

Læs også: Sag om dødskørsel på Rømø udskudt

De fire mænd sidder nu i arresten i Esbjerg. Det skal i løbet af formiddagen afgøres om de skal fremstilles. Det skriver Radio Globus.

En lignende sag for et par uger siden gav en bøde på 3.000 kroner. Men da der her er tale om fire der nærmest har organiseret sig bliver straffen formentligt skærpet og en udvisning af landet er ikke usandsynlig.