Fire mænd fængslet for overfald i Vollsmose

Ofret, en 38-årig mand, blev overfaldet og gennembanket af en større gruppe mænd på Bøgetorvet.

»Han får en større omgang bøllebank og bliver snittet med en kniv hen over ryggen, nakken og halsen. Under afværgelsen får han også sår på hænder og underarme,« fortalte vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi fredag om overfaldet.

Ifølge vagtchefen forventede politiet, at det ville blive svært at opklare forbrydelsen blandt andet på grund af manglende samarbejdsvilje hos vidner, men nu er fire mistænkte gerningsmænd altså blevet sendt bag tremmer.

Grundlovsforhøret af de fire mænd blev dog holdt for dobbeltlukkede døre, og politiet vil ikke oplyse yderligere i sagen.

Det 38-årige offer er i forvejen kendt af politiet.

BNB

Dagens Gossip