Fire mænd sigtet i omfattende indbrudssag fra Sjælland

Det er politiets særlige Task Force Indbruds enhed med base i Maribo, der står bag opklaringen af den omfattende sag.

Der er anholdt fire mænd i sagen, og de er i alderen fra 26 til 33 år.

Mændene er sigtet for en stribe indbrud i blandt andet Slagelse og Sorø, men også andre steder. I sigtelserne indgår også forhold for hæleri.

- Det er en stor sag, som vi er meget glade for at have fået hul på, siger politikommissær Jesper Simonsen fra Task Force Indbrud til dagens.dk.

Efterforskningen er sket i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi og Sydsjælland Lolland Falsters Politi, og politiet slog til 12 steder i en koordineret aktion.

Her blev der beslagtlagt designermøbler, lamper og B&O-anlæg og meget mere.

- Vi ved endnu ikke hvad det samlet løber op i, men det er som sagt en rimelig stor sag, så det drejer sig om mange tusinde kroner, siger Stig Simonsen.

De fire mænd er sigtet for 25 forhold, og de er i dag fremstillet i Lyngby Ret, hvor dommeren varetægtsfængslede dem i fire uger.

Politiet arbejder nu videre med sagen, og nu skal man blandt andet have fundet ud hvem de retmæssige ejere er til de mange tyvekoster.

Dagens Gossip