Fire mistænkte anholdt for knivstik i S-tog

Ifølge politiets mistanke stak de den 30-årige mand natten til søndag, da manden ville lægge sig imellem de fire og en yngre mand, som de mistænkte skal have chikaneret i et S-tog. Det endte i slagsmål, og her blev den 30-årige stukket med kniv på ruten mellem Greve og Hundige.

Tre af de anholdte er 17 år, mens den sidste er 18. De sigtes alle for »legemsangreb af særlig farlig karakter« og fremstilles i grundlovsforhør fredag ved Retten i Roskilde.

BNB

Dagens Gossip