Fire plejere afsløret i ydmygende video: Dansede rundt om handicappet mand

Skrevet af Kristine Bugbee

07/04/2016

Dagens topnyheder

En video fra et bosted i Kent i England har vækket forargelse i Storbritannien.

I det afslørende klip danser en ansat på bostedet Thanet Lodge i byen Margate rundt foran en ung handicappet mand, mens hun er nøgen på overkroppen. Det skriver BBC.

Videoen er optaget i 2014, men er først kommet frem i offentligheden nu, efter at en anonym person har overdraget den til politiet. Optagelserne har ledt til, at fire personer, som alle optræder i videoen, nu har mistet deres job. Herunder en teamleder på bostedet.

Hun har efterfølgende afvist over for BBC, at der foregår noget kritisabelt i videoen.

En anden ansat, David Gardiner, som også er blandt de fyrede, siger, at der ikke skete skade på nogle af beboerne, men han medgiver, at seancen skulle have været standset. 

Kun kvinden, som var nøgen på optagelserne, fortæller til BBC, at hun fortryder episoden inderligt. Hun tilføjer, at det var en svær tid i hendes liv.

Politiet i Kent siger, at hændelserne i videoen er upassende og uansvarlige, men man vurderer ikke, at de fire medarbejdere har gjort noget kriminelt, og de slipper derfor for tiltale.

Se optagelserne herunder.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: