Fire ponyer døde efter påkørsel ved Hadsund

Skrevet af Elo Christoffersen

28/02/2013

Dagens topnyheder

En bilist slap tidligt i morges med knubs efter han kørte frontalt ind i en flok ponyer på Terndrupvej ved Hadsund. Det skriver Ritzau.

11 ponyer var sluppet ud af en indhegning og den tætte tåge gjorde, at bilisten opdagede ponyerne for sent.

Fire ponyer blev ramt af bilisten og de døde ved ulykken. Bilisten blev kørt på sygehuset, men han er ifølge Nordjyllands Politi tilsyneladende sluppet med knubs.

De øvrige syv ponyer er nu igen bag indhegning hos ejeren, som kan se frem til et erstatningsansvar efter færdselsuheldet.