Fire teenagere halshugget i Colombia

Skrevet af admin

12/01/2014

Dagens topnyheder

Ligene af fire teenagere uden hoveder er blevet fundet i den nordlige del af Colombia, skriver en lokal avis.

Det var en landmand, der fandt de halshuggede teenagere, som alle var mellem 15 og 17 år. Ligene blev fundet i byen El Penol.

- En efterforskning er allerede i gang. De unge mennesker var blevet ramt i hovedet. Der blev ikke affyret skud, siger Santiago Londono, talsmand for de lokale myndigheder, ifølge avisen El Tiempo.

Motivet bag de brutale drab er ukendt. Politiet udelukker dog ikke, at der kan være en forbindelse til den organiserede kriminalitet i landet. Men bander, der tjener penge på ulovlig handel med stoffer, hugger normalt ikke hovederne af deres ofre, lyder det.

Selvom Colombia i samarbejde med USA har slået hårdt ned på narkokartellerne over de senere år, er landet stadig en af de største kokainproducenter i verden.

/ritzau/dpa