Fire trafikuheld på den fynske motorvej i dag

Det har været den store hjemrejsedag for mange efter julen, og det satte også sit præg på trafikken over Fyn.

Der var mange biler på vejene, og det gjaldt naturligvis også på den fynske motorvej.

Og fire gange måtte Fyns Politi rykke ud til uheld, hvor ingen personer dog heldigvis kom alvorligt til skade.

Uheldene skete på motorvejen ved henholdsvis Nørre Aaby, Vissenbjerg og Ejby, og der var i alle tilfælde tale om uheld, hvor bilister var kørt op bag i hinanden.

Oprydsningsarbejdet medførte selvfølgelig yderligere problemer for trafikken, men det var heldigvis kun kortvarigt.

Og ellers er hjemrejsetrafikken landet over afviklet i nogenlunde fredsommelighed, men med køer henover blandt andet Vejlefjordbroen.

Dagens Gossip