Fire typer fødder: Det siger din fodform om dig

Horoskoper, håndlæsning og det at spå i kaffegrums er velkendte metoder til at blive klogere på ens personlighed og skæbne, men nu lader det til, at ens fødder også kan skrives på listen over utrolige ting, der kan sladre om menneskers karaktertræk.

Det amerikanske medie Diply hævder, at der findes 10 forskellige fodtyper, og at man kan udlede flere personlighedstræk ved hver slags.

De fire mest almindelige typer er: den romerske fod, den firkantede fod, den græske fod og den strakte fod. Se billeder af fødderne nederst på siden og find din egen type.

Læs også: Se din babys horoskop: Stærk skorpion eller følsom fisk?

1. Den romerske fod: Det er den mest udbredte, og tæerne er proportionelle, de er alle lige, dog med storetåen som den største. Indehavere af den romerske fod er meget udadvendte og omgængelige, ligesom de er karismatiske. Denne type er ofte gode talere og forretningsfolk.

2. Den firkantede fod: Her er alle tæer næsten lige lange, hvilket giver et meget firkantet udtryk. Kendetegnende for personer med denne type fod er, at de er rolige og fornuftige, når der skal træffes beslutninger, og derfor er de også meget pålidelige og praktiskorienteret.

3. Den græske fod: Også kaldet flammefoden, fordi den anden tå er længere end storetåen. Mennesker med denne type fod er ofte entusiastiske og motiverende - især sportsfolk, kunstnere, offentlige talere og innovatører har den fodform.

Læs også: Test dig selv: Det siger dine håndflader om din personlighed

4. Den strakte fod: Disse fødder ser meget tynde ud, fordi tæerne ser ud til at være mast sammen. Storetåen er typisk den største, og størrelsen falder for hver tå. Personlighedsmæssigt er folk med den strakte fod impulsive og hemmelighedsfulde, samtidig med at de værdsætter privatliv og kan have pludselige humørsvingninger.         

De seks andre fodtyper er: "Kan ikke skille lilletåen fra nabotåen", "kan skille lilletåen fra nabotåen", "lilletåen sidder på siden af foden", "hul mellem anden og tredje tå", "skrå tredje tå" og endelig "dårlig plads til anden tå". Detaljerne om disse kan læses på Diply.  

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip