Fire unge indlagt: Vi fik stoffer i sodavand

Fire unge mellem 18 og 20 år anede ikke, at de natten til lørdag indtog narko i Næstveds natteliv. Det har de unge fortalt til politiet.

De fire blev indlagt, efter at de mistede bevidstheden på grund af et ukendt narkotisk stof.

- De fortæller til os, at de ikke kender hinanden. To af dem har stået sammen på gaden og drukket af en ice tea og har derefter fået blackout, fortæller vagtchef Kenneth Pedersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De to andre har også fortalt til politiet, at de har fået blackout efter at have drukket sodavand.

Politiet er nu i færd med at efterforske, om de unges forklaring holder vand, eller om de forsøger at beskytte sig selv eller nogle bekendte ved ikke at sige noget.

- Vi har ikke umiddelbart noget, der peger på, at de skulle kende hinanden, så den del af forklaringen ser ud til at holde, fortæller Kenneth Pedersen.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip