Firedobbelt Tour-etapevinder frikendt af løgnedetektor

Den tysker vinder fra Champs-Élysées, Marcel Kittel, har taget nye midler i brug i kampen for at bevise sin dopinguskyld over for skeptikerne. Forbundet til en løgnedetektor besvarede Argos-Shimano-rytteren spørgsmål fra det tyske sportsmagasin Sport Bild.

Rytteren blev blandt flere gange spurgt, om han nogensinde havde taget eller var blevet tilbudt forbudte stoffer. Løgnedetektoren konkluderede, at alle Kittels besvarelser var sandfærdige.

Kittel blev både stillet åbne og lukkede spørgsmål, og besvarelsernes rigtighed blev vurderet ud fra parametre såsom blodtryk, puls, vejtrækning og svedtendens. Retsmedicinsk psykolog Holger Leutz vurderer ud fra resultaterne, at Kittel taler sandt:

 - De målinger, vi har lavet under interviewet, er meget jævne. Der er klare tegn på troværdighed. Kittel får os til at tro på en ren generation af cykelryttere. Jeg er sikker på, at Kittel aldrig har brugt doping.

Kittel selv uddyber:

 - Jeg har intet at skjule. Jeg står for en ren sport, og det har denne test bekræftet. Alt, vi kan gøre, er at kæmpe for troværdighed og tillid.

Kittel vandt fire af årets Tour de France-etaper, inklusiv den sidste etape på Champs-Élysées. 

Dagens Gossip

Dagens TV