Fiskerestaurant i Sæby skal fortsat hedde Jensens

En dom i højesteretten afgjorde, at Jacob Jensen fra Sæby ikke længere måtte kalde sin restaurant for ‘Jensens Fiskerestaurant’, fordi efternavnet var forbeholdt restaurant-kæden Jensen’s Bøfhus.

LÆS OGSÅ: Danskerne sabler Jensen's Bøfhus ned på Trustpilot: Anmeldelserne er helt i bund

Dommen vakte en del røre i de danske land, og en såkaldt “shitstorm” mod Jensens Bøfhus tog hurtigt fart på de sociale medier.

Men et par dage efter dommen fik Jacob Jensen et tilbud fra ejeren af Jensen’s Bøfhus, Palle Skov Jensen, om at han bare kunne beholde sit navn.

LÆS OGSÅ: Torben Chris har fundet en genial løsning på Jensen-striden

Det fik den nordjyske restaurant-ejer til at bede om en “tænkepause”, og i morgen vil han kontakte sin advokat, skriver NORDJYSKE.

- Jeg har haft brug for at trække vejret, og er nået frem til, at jeg håber, Palle Skov Jensen står ved sine ord. Jeg tror ikke, han ville sige det, hvis han ikke mener det. Men jeg vil have det på skrift, siger Jacob Jensen til den nordjyske avis.

Han forklarer, at det ville blive dyrt at ændre navnet, fordi det både ville betyde udskiftning af hjemmeside, skilte og flere andre ting.

Dagens Gossip