Fitnessguru: Overvægtige er ulækre og dovne!

Skrevet af Ninna Andreasen

22/07/2015

Dagens topnyheder

- Til de overvægtige: Nej, jeg vil ikke acceptere jer for dem, I er, med de lorteundskyldninger om, at “Du skal elske mig, fordi jeg er smuk”. Din personlighed er måske smuk. Men din krop er ikke. Det er ikke okay at være overvægtig.

Sådan siger fitnesstræneren John Burk i en videotale, som har skabt en del ballade på internettet med sine markante udtalelser.

- Videnskabelige studier har vist, at der ikke er noget godt ved overvægt. Det sætter dig i risikoen for at få hjertesygdomme, diabetes og alle mulige helbredsproblemer, når man bliver ældre, siger han. I bund og grund handler det om dovenskab, dårlige vaner og valg og manglende disciplin, når folk er overvægtige, mener han.

De dårlige valg er han især vred over, når han kan se dem blive leveret videre til overvægtiges børn.

Læs også: Kort før sin død: Tidligere bodybuilder advarer andre mod at gentage hans fejl

- Når jeg går på restaurant og sidder der og ser nogen, der kommer ind og er overvægtige, og bag dem ser jeg børnene, der er nøjagtigt det samme. De er direkte refleksioner, fordi de ikke kan lære dem det rigtige. Fordi de er for dovne til at lave et sundt måltid. Det er noget lort. Og du giver den undskyldning videre, fordi du er skidedoven!, raser træneren.

Han slår især på, at han mener, det er synd for børnene, fordi de får større risiko for at blive udsat for mobning.

- Det her er ikke mig, der siger “I er pisseulækre”. Det er mig, der siger, at I er nødt til at forstå, hvad I gør ved jeres børn, såvel som ved jeres eget liv. I spiser jer selv ned i graven for tidligt, siger han.

Ifølge John Burk skal de dårlige undskyldninger fejes af banen.

- Hvis du vil begynde, så lad være med at drikke sukkerholdige drikke. Implementer et sundt måltid om dagen. Efter et par uger, så implementer to sunde måltider om dagen. Gå ti minutter. Løb ti minutter. Få ungerne op af sofaen først og fremmest. Sluk den skide X-box, playstation og computer. Hvad som helst, der vil få dem væk fra sofaen og ud og røre sig.

Se hans video nedenfor.

Rant. Enough with these bullshit excuses as to why you're overweight. If you get angry over this video but it helps save your life, then I don't give a fuck about your feelings. Alwaysinthearena.com for more motivational videos, nutrition help, and all out verbal boots in asses to get up off the couch and attack life! IG: Johnburk1 YouTube: burkzerker19 Periscope: Jay beebs (live Q&A) #inthearena

Posted by John Burk, fitness motivator on 5. juli 2015

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: