Det bliver muligvis en anelse billigere at varme huset op med fjernvarme, varsler energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Han er nemlig blevet enig med De Radikale, Socialdemokraterne, SF og Konservative om en aftale, der skal sikre en mere effektiv fjernvarmesektor.
I dag er det ifølge ministeriet sådan, at fjernvarmeselskaberne kan sende omkostningerne videre til varmekunderne, uanset hvor effektive selskaberne selv er.
Det bliver der lavet om på, så fjernvarmeselskaberne fremover får en fast omkostningsramme. Målet er at spare en halv milliard kroner i 2020, og det skal komme fjernvarmekunderne til gode.
- Det skal selvfølgelig fordeles på samtlige fjernvarmekunder. Der er mere end en million fjernvarmekunder, men det betyder alligevel en gennemsnitlig besparelse per husstand på mellem 300 og 400 kroner. Det synes jeg, er rigtig flot, siger Lilleholt.
Den nye regulering vil ifølge ministeren betyde, at selskaberne skal producere det samme, bare bedre og billigere. Han kan ikke se nogen ulemper ved aftalen.
Spørgsmål: Hvis man bare kan spare en halv milliard kroner, uden at det har negative konsekvenser, virker det som om, det har været en ineffektiv sektor. Er det tilfældet?
- Nej. Det handler om, at vi hele tiden bliver mere og mere effektive. Ny teknologi hjælper fjernvarmeværkerne på vej, og det samme gør anderledes måder at drive værkerne på, så vi hele tiden optimerer driften, siger Lars Christian Lilleholt.
Ifølge ministeriets udregninger vil det give en årlig besparelse på 300 kroner for et gennemsnitligt parcelhus. For store erhvervskunder vil besparelsen komme op på mellem 65.000 og 125.000 kroner om året, vurderes det.
Inden man som husejer kaster sig ud i overvejelser om, hvad de 300 kroner skal bruges på, skal man være opmærksom på, at der er tale om besparelser i forhold til, hvordan prisen ellers vil have udviklet sig.
Der er ikke nødvendigvis tale om, at priserne i fremtiden bliver lavere, da priserne også påvirkes af en lang række andre forhold som for eksempel brændselspriser, generel inflation og lignende, understreger ministeriet.
/ritzau/
