Flådebase-morder mente han var styret af radiobølger

Ifølge efterforskere fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, mente Alexis, at han blev kontrolleret af elektromagnetiske bølger i månederne op til sin makabre handling.

Der er ifølge FBI ingen tegn på, at Alexis’ angreb var rettet mod nogen specifikt.

»Vi har fundet relevante meddelelser på hans elektroniske udstyr, hvor der refereres til den vrangforestilling, at han tror, at han blev kontrolleret eller påvirket af ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske bølger i de seneste tre måneder,« siger Valerie Parlave, assisterende direktør for Washingtons FBI-afdeling.

Alexis handlede alene, og blev dræbt af politiet på tredje sal af flådebasen, efter time lang skududveksling med politiet, oplyser FBI.

Alexis var ansat på flådebasen af et privat firma, der udførte arbejde for den amerikanske flåde. Episoden 16. september har rejst spørgsmål om sikkerhedskontrollen af private firmaer under det amerikanske militær.

Dagens Gossip

Dagens TV