Flagermus flyttes fra kommende motorvej i Silkeborg

I Silkeborg forsøger kommunen og Vejdirektoratet som de første i landet, at flytte de træer, som de fredede flagermus bor i. Det skriver mja.dk.

Baggrunden er, at en ny motorvej snart gennemskærer dyrehaven ved Kastaniehøjvej i Silkeborg. Om eksperimentet vil lykkes er uvist.

Syv flagermusetræer i dyrehaven er nu flyttet til et mere sikkert sted. Vildtet i dyrehaven er for længst flyttet på grund af motorvejen, og nu er turen altså kommet til de fredede flagermus.

Flytningen foregår ved, at man putter en klud i flagermusehullet, som er 5-10 centimeter i diameter. Herefter skæres der 5-6 meter af stammen, hvori flagermusene befinder sig. Stammen bindes til et andet træ i dyrehaven, hvor motorvejen ikke generer.

- Så håber vi på, at flagermusene accepterer flytningen, siger forstkandidat Leif Pedersen fra Silkeborg Kommune.

Træerne i dyreparken huser blandt andre damflagermusen, dværgflagermusen og Danmarks største flagermuseart, brunflagermusen.

 

Dagens Gossip