Flagkriminelle islamister får fem års fængsel i Jordan

Skrevet af admin

13/04/2015

Dagens topnyheder

En domstol i Jordan har sendt seks mænd i fængsel for at have vajet med flaget fra den militante islamiske bevægelse Islamisk Stat, der står stærkt i Syrien og Irak.

Det var en domstolene for statens sikkerhed, der mandag afsagde dommene.

To af de tiltalte blev kendt skyldige og sendt hver fem år i fængsel.

De har, sagde dommen, "udført handlinger, der bringer kongerigets sikkerhed i fare over for fjendtlige aktioner, og som kan ødelægge forholdet til udenlandske stater".

De fire øvrige dukkede ikke op i retten og blev dømt hver 15 års fængsel in absentia.

Brylluppet, hvor flagene fra Islamisk Stat (IS) blev vist, fandt sted i september 2014 i den nordlige by Irbid ikke langt fra grænsen til Syrien.

Ifølge dommen har de dømte en ekstremistisk ideologi, og de har uddelt propagandamateriale i religiøse centre i Irbid.

Myndighederne har anholdt snesevis af jihadister, der har forsøgt at snige sig ind over grænsen til Syrien for at kæmpe sammen med IS.

Jordan tilsluttede sig i 2014 den internationale koalition, der kæmper mod IS.

Et jordansk krigsfly måtte i slutningen af 2014 nødlande i Syrien, og piloten blev taget til fange af Islamisk Stat.

Siden har de militante islamister offentliggjort en video, hvor piloten sidder i et bur og bliver brændt levende.

Efter at denne video kom frem, rejste der sig stor vrede i Jordan og i Vesten, og kong Abdullah beordrede sit luftvåben til at gennemføre bombardementer mod Islamisk Stats bastioner i Syrien og Irak.

/ritzau/AFP