Flappy Bird fjernet: Udvikler mente spil var for vanedannende

At ligge i toppen over de mest downloadede app i hele verden er formentlig noget de fleste udviklere har hede drømme om.

Men vietnamesiske Dong Nguyen kunne ikke leve med sig selv, efter hans spil Flappy Bird havde taget alverdens smartphones og tablets med storm. Derfor valgte han i sidste weekend at trække det populære spil helt fra markedet.

- Flappy Bird var designet til at spille i et par minutter, når man afslapper af. Men det viste sig at være et vanedannende produkt. Jeg mener, ​​det var blevet et problem, og for at løse dette problem var det bedst at fjerne Flappy Bird. Det væk for evigt, siger Dong Nguyen, i et eksklusivt interview med magasinet Forbes.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Og måske er der faktisk noget om snakken. I hvert fald er spillet tilsyneladende ikke blevet mindre populært af at få trukket stikket.

På eBay og online-markeder kunne man allerede først på uge finde telefoner med Flappy Bird installeret. Spillet får prisen på de brugte telefoner til at stige, og en enkelt auktion løb helt op i 90.000 dollar (490.000 kroner). Hvor vidt telefonen faktisk blev solgt til den pris er dog uvist.

LÆS OGSÅ: Lille dreng uden venner får 900.000 fødselsdagshilsner

I interviewet afviser Dong Nguyen, at det kan komme på tale at lægge spillet online igen. Men selv om Flappy Bird menes at have indbragt ham cirka 50.000 dollar om dagen, så behøver udvikleren næppe være bekymret for sin levestandard fremover.

Dong Nguyen har nemlig flere andre apps liggende blandt de meste downloadede til iOS og Android. 

Dagens Gossip