Flaskepost med kærlighedshistorie fundet af kendt dansker: Nu er mysteriet løst

Klaus Bondam tyede til Facebook for at finde ud af, hvem der havde sendt en flaskepost, som han havde fundet i en å.

Åen går tæt på Bondams hjem, og her fandt han flasken sammen med andre flasker.

Han så dog hurtigt, at der i denne ene falske gemte sig et brev.

Brevet handler om to mennesker, som er blev forlovede. De to personer, som er tegnet på brevet, hedder Bent og Hanne.

Sammen med tegningen står der med barnlig skrift: “Hanne og Bent Er forloverdet.”

SN.dk skriver, at en mand ved navn Mikkel Hesse mener, at det er hans forældre, som kan ses på billedet.

Læs også: Marianne fandt verdens ældste flaskepost: Her er den overraskende besked

Forældrene boede i samme område som Bondam, og de lokale drenge sendte flere flaskeposter i den periode.

Brevene handlede som regel om naboer og bekendte, og Mikkel Hesse siger, at han er 90 procent sikker på, det er hans forældre.

Klaus Bondam skriver selv i sit opslag på Facebook, at han tror, brevet er lavet i 70’erne.

Min mor var på besøg hos mig helt tilfældigt i går (søndag, red.), da jeg blev gjort opmærksom på flaskeposten på facebook, og spurgte hende, siger Mikkel Hesse til SN.dk og fortsætter:

Og hun mener nok, at det kan passe, at der er tale om hende og min far, som var forlovede dengang.

Over 1200 har delt Klaus Bondams opslag på Facebook. 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV