Flaskesamler får tre år for voldtægt af studerende

Skrevet af admin

21/08/2015

Dagens topnyheder

Den ældste i en trio, som overfaldt og voldtog en ung udvekslingsstuderende ved CBS på Frederiksberg, er fredag blevet idømt fængsel i tre år.

Dermed stadfæster Østre Landsret den dom, som i foråret blev afsagt af Retten på Frederiksberg.

Den 58-årige Christian Strangef findes lige som to andre mænd skyldige i gruppevoldtægten, som fandt sted i forbindelse med en udendørsfest i september 2014 ved CBS.

Alle tre mænd er fra Rumænien, og alle er blevet udvist af Danmark.

De var i området for at samle flasker, da de unge festede på græsarealet, men de begyndte også at drikke.

Mændene har forklaret, at de nok nåede at dele tre-fire flasker vodka, ligesom de tyllede en del øl.

Det var i den forbindelse, at de ifølge tiltalen omringede og voldtog den 20-årige kvinde, som blot en uge tidligere var kommet til Danmark fra et andet EU-land.

Sammen med en 46-årig holdt den 58-årige fast i offeret, mens den yngste flaskesamler, der er 32 år, fuldbyrdede overgrebet.

Den 58-årige var den eneste af mændene, der havde anket byrettens dom til landsretten.

/ritzau/