Flavor Flav i konflikt med færdselsloven igen-igen

Skrevet af Aller

10/01/2014
Politiet i New York anholdt Flavor Flav i går morges, da han var på vej til sin mors begravelse. Den ekscentriske rapper kørte alt for stærkt og blev vinket ind til siden, hvorefter betjentene kunne konstatere, at Flav havde et alenlangt synderegister. Hiphop-veteranen med det borgerlige navn William Jonathan Drayton overtrådte ikke alene fartbegrænsningen på Long Island med over 40 kilometer i timen, men det viste sig også, at han havde 16 kørselsforbud og klip i kørekortet. At han satte sig bag rattet alligevel var så grov en forseelse, at Flav blev anholdt og sigtet efter den strengeste paragraf. På grund af moderens begravelse blev han dog hurtigt sat på fri fod med besked på at møde i retten den 28. januar. Flavs mor Anna Drayton døde nytårsaften. Den 54-årige hiphopper, som altid går med store ure om halsen, har blandt andet siddet i fængsel for at køre uden kørekort og for at undlade at betale stakkevis af parkeringsbøder. I 2011 blev den tidligere Public Enemy-rapper atter anholdt for færdselssynder. Han var dengang noteret for fire grove trafikforseelser og skulle stilles for an dommer, men var udeblevet fra retsmøderne.

Dagens topnyheder