Fleksibel løn giver gevinst

Virksomhederne har også med fleksible lønsystemer bedre mulighed for at fastholde de bedste medarbejdere og indrette sig efter markedsvilkårene. Samtidig kommer lønnen, når den aftales lokalt, mere i overensstemmelse med, hvad den enkelte medarbejder yder og præsterer. Det motiverer de ansatte og gavner virksomheden.

Det viser ny forskning fra Københavns Universitet, som netop er blevet offentliggjort i det respekterede internationale tidsskrift »Journal of Labor Economics«.

»Når lønforhandlingen mellem medarbejdere og chefer får lov at ske individuelt, uden at en overenskomst dikterer faste lønsatser for alle, opnår medarbejderne i gennemsnit en højere løn,« siger professor i økonomi ved Københavns Universitet Jakob Roland Munch, der sammen med professor Christian Møller Dahl fra Syddansk Universitet og adjunkt Daniel le Maire fra Københavns Universitet står bag den nye undersøgelse.

Et af de mest udbredte kritikpunkter mod decentrale lønforhandlinger ude på den enkelte arbejdsplads er, at det gør de økonomiske forskelle større. »Og det er også tilfældet,« siger Jakob Roland Munch.

De bedst uddannede og øverste i hierarkiet har således oplevet den største lønstigning og fået mest ud af decentraliseringen. De højest lønnede, som typisk har en lang uddannelse og meget erhvervserfaring, oplevede en stigning på syv procent i den udsøgte periode, mens de lavest lønnede med korte uddannelser og kort erhvervserfaring oplevede en stigning på tre procent. Der er også en mindre gruppe, som taber på udviklingen.

Det er personer med erhvervserfaring på mindre end tre år. De fik syv procent mindre i løn end sammenlignelige grupper, som ikke kom over på decentral løn.

»Lønspredningen stiger som følge af decentraliseringen, så forskellen på lønninger bliver altså større. Men skeptikere i forhold til denne udvikling bør ikke være så bekymrede, for dem i bunden af lønskalaen oplever alligevel en lønstigning. I gennemsnit har alle de danskere på det private arbejdsmarked, som er overgået til det mere decentrale lønsystem, fået en lønstigning på fem procent mere end lønmodtagere, hvis løn har været fastsat af centrale takster blandt andet baseret på anciennitet,« siger Jacob Roland Munch.

De decentrale lønforhandlinger vandt især frem i 1990erne og er et udtryk for en såkaldt decentralisering af løndannelsen, hvor lønforhandlinger ikke bliver dikteret fra centralt hold, men foregår mere lokalt.

De tre forskere har for første gang fulgt denne udvikling over en tiårig periode.

»Vi havde ikke ventet, at effekterne var så store – selv dem, der er i bunden af lønhierarkiet, vinder ved at overgå til det fleksible lønsystem.«

Jakob Roland Munch peger også på, at globaliseringen og den teknologiske udvikling rammer virksomhederne forskelligt og skaber behov for omstilling.

»Med fleksibel løndannelse kan virksomheder, der oplever stigende efterspørgsel, bedre holde på nøglemedarbejdere, mens ansatte, der er truet af outsourcing, kan ende med at beholde deres job, fordi virksomheden i stedet kan tilbyde en lønnedsættelse,« siger Jakob Roland Munch.

Han tilføjer, at en nærliggende fortolkning af den positive effekt er, at virksomhederne under det decentrale lønsystem bliver bedre indrettet i forhold til nye markedsvilkår og dermed mere produktive.

Selv om resultaterne er baseret på det private arbejdsmarked, kan principperne overføres til andre arbejdsmarkeder, fremhæver økonomiprofessoren.

»Vores forskning sender et signal om, at man via decentralisering kan skabe mere effektivt fungerende enheder. Man kan forestille sig, at samme effekter kunne opnås inden for dele af den offentlige sektor, hvor løndannelsen fortsat er relativt centraliseret. Mange lande i Europa har lignende organisering af lønforhandlingerne og kan med fordel skele til vores resultater og lade sig inspirere,« siger Jakob Roland Munch.

Dagens Gossip

Dagens TV