Fleksjobreform er en knytnæve mod de svageste

Fleksjobberne er som udgangspunkt omfattet af overenskomsterne i regeringens reform af fleksjobordningen, der bliver behandlet i dag i Folketinget. Men reformen åbner for en ladeport af udnyttelse af de mest sårbare på arbejdsmarkedet.

- Regeringens reform vil kort og godt betyde, at arbejdsgiverne for fremtiden kan tvinge en fleksjobber til at acceptere en langt lavere løn, end den der står i overenskomsten, siger Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.

Beskæftigelsesministeren har nemlig i lovforslaget forudsat, at der skal kunne beregnes en løn, som svarer til den pågældendes arbejdsevne. Det vil sige et krav om, at man skal kunne aflønne en person, der tidsmæssigt er i stand til at arbejde i 20 timer ugentligt, med løn for 10 timer, hvis vedkommendes arbejdsintensitet er 50 procent. Og hvis overenskomsten ikke giver mulighed for sådan en form for aflønning, ønsker beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), via lovgivningen at tilsidesætte overenskomsten uden at de faglige organisationer bliver inddraget.

- Beskæftigelsesministeren giver arbejdsgiverne alle muligheder for at udnytte fleksjobbere. Arbejdsgiverne kan med den nye ordning give et latterligt lavt bud, der er langt under overenskomsten, og fleksjobberen kan ikke sige nej for så ryger forsørgelsesgrundlaget fra jobcentret, siger Dennis Kristensen og fortsætter:

- Og samtidig har vi som faglig organisation ingen mulighed for at beskytte medlemmet mod denne udnyttelse. Reformen er en knytnæve vendt direkte mod de svageste på arbejdsmarkedet.

 

Dagens Gossip