Flere bliver dræbt på vejene i Vestjylland

Markant flere blev desværre dræbt på vejene i Midt- og Vestjylland i årets første seks måneder, viser en ny opgørelse fra politiet i Holstebro.

I årets første seks måneder mistede 23 personer livet på vejene i Midt- og Vestjylland, og det er betydeligt færre end de 14 dræbte i samme periode i 2010.

Samtidig er også antallet af alvorligt tilskadekomne steget, nemlig fra 104 i første halvår 2010, til 120 i år.

Den ulykkelige stigning kommer selvom der ellers er brugt mange ressourcer på den præventive indsats på vejene i området.

Midt- og Vestjyllands Politi holder fast i målet om enten at fastholde eller nedbringe antallet af trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne, og det vil blandt andet ske med færdselskontroller og endnu bedre sikring af de farlige vejstrækninger i samarbejde med kommunerne.

Dagens Gossip