Flere brande i Stockholm

Fredag aften spredte urolighederne sig til Örebro vest for Stockholm. Klokken 20.30 modtog politiet rapporter om en gruppe maskerede unge, der var på vej mod bydelen Vivalla.

»Vi fik gruppen spredt, men de samlede sig igen og medbragte dunke, der sandsynligvis indeholder brændbar væske, siger en talsmand for politiet.

Kort efter blev flere biler sat i brand og en politistation i bydelen blev udsat for hærværk.

»Vi tænkte, at urolighederne fra Stockholm ville sprede sig, og det er nu sket,« siger polititalsmanden.

I Södertälje blev et opbevaringsrum på en skole sat i brand, og der er rapporter om brand i et forsamlingshus samt flere biler.

Der er dog ingen meldinger om tilskadekomne.

Brandvæsnet arbejder for at ilden ikke skal sprede sig yderligere.

Dagens Gossip

Dagens TV