Flere bruger nedladende medicin-udtryk

Men her ni år efter står det klart, at ordet ikke lod sig kue og lever i bedste velgående, skriver Kristeligt Dagblad.

»Problemet med ordet »lykkepiller« er, at det tager seriøsiteten ud af medicinen og den sygdom, den skal bekæmpe. De mennesker, som har brug for medicinen, er hverken lykkelige eller ulykkelige, men lider af en svær sygdom. For dem opleves ordet »lykkepiller« som en hån,« siger Kasper Tingkær, sekretariatschef i Depressionsforeningen til Kristeligt Dagblad.

Han advarer medierne mod at en for useriøst håndtering af det alvorlige emne kan få konsekvenser. Den kritik deles af Patientforeningen og Foreningen Bedre Psykiatri, selvom de begge dog er mere opgivende.

»Det er trist, at et så misvisende ord er slået så meget an. »Lykkepiller« sender et forkert signal om, at pillerne kan tages som en nem genvej til lykke. Det tror jeg, de færreste bilder sig ind,« siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Foreningen Bedre Psykiatri til Kristeligt Dagblad.

Betegnelsen »lykkepiller« blev noteret af Dansk Sprognævn i 1957. Ordet menes at være kommet til Danmark fra den engelske betegnelse »happiness pills«, som medier i USA brugte i 1950erne. Siden har de forladt begrebet og i stedet givet produkterne mere mundrette navne, som eksempelvis Prozac.

Dagens Gossip