Flere danske rejsebureauer dropper elefantridning

I hvert fald har flere danske rejsearrangører inden for den seneste tid stoppet med at tilbyde elefantridning som rejseforlystelse til deres kunder.

Tidligere i dag fortalte det aarhusianske selskab Jysk Rejsebureau, at de snart stopper med at formidle rideture på det store pattedyr.

Det jyske rejsebureau er den tredje rejsearrangør her i landet, der fjerner elefantridning fra listen over mulige ferieaktiviter.

Dermed følger selskabet i elefantsporene på Apollo Rejser og Albatros Travel, der inden nytår proklamerede, at de ville fjerne elefantridning fra rejseprogrammet.

Læs også: Kærligt møde: Kidnappet elefantunge genforenes med sin mor efter flere års adskillelse

Den internationale organisation World Animal Protection har i alle tre tilfælde været i dialog med rejsearrangørerne, som de ønsker dropper forretningsforbindelserne til de dyreparker, der bruger elefanter som underholdning.

Til dr.dk forklarer Niels Amstrup, direktør for Jysk Rejsebureau, at det ikke var helt enkelt at træffe beslutningen, da selskabet også vil tage hensyn til den lokale befolkning.

- Vi kan ikke bare trække os ud, for nu har vi gennem mange år sendt turister ud for at opleve de fantastiske dyr. Når vi ændrer adfærd, er det vigtigt, at vi laver et andet samarbejde med de lokale, siger Niels Amstrup og forklarer, at gæsterne fremover kan kigge på elefanterne i stedet for at kravle op på dem.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip