Flere dræbt i Nato-angreb i Afghanistan

Fire politibetjente og to civile er efter sigende blevet dræbt torsdag i et Nato-luftangreb i Ghazni i det centrale Afghanistan, beretter afghanske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

En talsmand for den internationale militære koalition siger, at episoden er ved at blive undersøgt.

- Nato-flyene skulle assistere politiet, men den militære post blev bombet og fire politifolk blev dræbt. To civile på stedet er også blevet dræbt, siger Fazul Ahmad Tolwak, leder af Ghazni's Deh Yak-distrikt til AFP.

Ifølge planen trækker Nato næste år sine sidste kampsoldater ud af landet.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip