Flere dræbt og flere anholdt ved politiaktion i Paris

Skrevet af admin

18/11/2015

Mest læste i dag

Statsanklagemyndigheden i Paris bekræfter ifølge AFP, at en kvinde sprængte sig selv i luften tidligt onsdag under en omfattende politiaktion i Paris-forstaden St. Denis.

Tre mænd, som opholdt sig i samme lejlighed som kvinden, er blevet anholdt, mens en mand og en kvinde blev anholdt under en anden razzia i nærheden.

En anden jihadist blev ifølge politiet også dræbt under aktionen, som begyndte klokken 4.00.

Der er i Paris ubekræftede oplysninger om, at også en tredje person skal være dræbt.

Fire politifolk meldes såret ifølge lokale medier.

Aktionen, der udfolder sig i Paris-bydelen St. Denis, er et led i jagten på Abdelhamid Abaaoud, der menes at være manden, der planlagde de blodige angreb i den franske hovedstad fredag aften.

Han skulle have haft barrikaderet sig i lejligheden sammen med mindst to andre, rapporterer flere medier i Paris. Heriblandt den 26-årige Salah Abdeslam, som formodes at være en af gerningsmændene bag angrebene i Paris, hvilket har medført en massiv jagt på ham har været i gang siden.

Yderligere en mand, der er eftersøgt af politiet i forbindelse med Paris-angrebene, skulle også have været i den barrikaderede lejlighed, forlyder det.

Mindst 50 soldater er udkommanderet til at støtte politiet under aktionen i Paris-forstaden, skriver AFP.

Stadionet var et af målene for de blodige angreb fredag, som var et af målene ved fredagens angreb.

Myndighederne mener, at i alt ni gerningsmænd deltog i angrebene, som kostede 129 mennesker livet. Syv af de skyldige bag angrebene blev dræbt af politiet eller begik selvmord under angrebene.

/ritzau/AFP