Flere end 1100 palæstinensere er dræbt i Gaza-konflikt

Den verserende konflikt mellem Israel og Hamas i Gazastriben har nu kostet flere end 1100 palæstinensere livet. Det oplyser de palæstinensiske sundhedsmyndigheder tirsdag ifølge flere internationale medier.

56 israelere har mistet livet i konflikten. 53 af dem er soldater i den israelske hær.

Konflikten fortsætter tirsdag på 22. døgn med israelske bombardementer i Gaza. Israel oplyser, at hæren har gennemført 60 bombeangreb i Gazastriben natten til tirsdag.

Blandt de ramte bygninger er Gazastribens eneste elproducerende kraftværk og Hamas' tv-station.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip