Flere end 50 betjente såret efter optøjer i Nordirland

De mange demonstranter prøvede at blokere den katolske, republikanske parade, der fredag markerede den kontroversielle indførelse af såkaldt straks-fængsling uden retssag i Nordirland i 1971, der var en stærkt omstridt politik i konflikten mellem de republikanske katolikker og de pro-britiske protestanter. To civile skal også være blevet såret i forbindelse med urolighederne, hvor flere biler blev sat i brand, og politiet brugte vandkanoner og skød med plastikkugler for at forsøge at opløse menneskemængderne.

Ind til videre er syv personer anholdt i forbindelse med optøjerne, og politiet advarer om, at man forventer at tilbageholde endnu flere.

Lovgivningen om fængsel uden retssag blev indført for at genskabe roen i det uroplagede Irland, hvor katolikker og protestanter i årevis har bekæmpet hinanden. Næsten 2.000 mennesker, langt de fleste republikanere, nåede at blive fængslet uden retssag frem til 1975, hvor loven blev afskaffet.

Dagens Gossip