Flere er anholdt efter skolemassakre i Pakistan

Pakistan vil henrette omkring 500 militante i de kommende uger, siger embedsmænd i hovedstaden Islamabad, efter at regeringen for få dage siden ophævede dødsstraffen i kølvandet på Talibans skolemassakre.

Seks militante er blevet hængt siden fredag, og der er i befolkningen en udbredt vrede mod Taliban efter massakren på 149 mennesker, hvor af 133 var børn.

Terrorangrebet var det dødeligste i Pakistans historie og premierminister, Nawaz Sharif, har genindført dødsstraf i forbindelse med terrorsager.

- Indenrigsministeriet har afsluttet sagerne mod 500 dømte, som har appelleret alt det, som de havde mulighed for. Deres appeller er blevet afvist af præsidenten, og deres henrettelser vil bliv eksekveret i de kommende uger, siger en højtstående embedsmand i Islamabad til AFP.

Andre højtstående kilder bekræfter udsagnet.

Flere personer er anholdt i forbindelse med skolemassakre. Pakistan, hvor 141 mennesker blev dræbt.

Det oplyser den pakistanske indenrigsminister, Chaudhry Nisar Ali Khan.

De anholdte mistænkes for "på den ene eller anden måde at have muliggjort" angrebet på skolen i den nordvestlige by Peshawar, siger ministeren.

- Afhøringerne skrider fremad på en positiv måde, tilføjer han.

Taliban i Pakistan har taget ansvaret for tirsdagens skoleangreb, som fandt sted i den nordvestlige by Peshawar. Angrebet beskrives som hævn for, at pakistansk militær har dræbt Taliban-krigere og deres familier i målrettede angreb, og gruppen har varslet, at der er flere angreb undervejs.

- Vi befinder os i en krigstilstand. Vi vinder denne krig, siger indenrigsministeren.

Antallet af anholdte, der sættes i forbindelse med skolemassakren, er ikke oplyst, men der er tale om "en hel del" ifølge ministeren.

Foruden militære angreb mod militantes opholdssteder har de pakistanske myndigheder skærpet sikkerheden ved landets største fængsler. Det afspejler en frygt for, at islamister vil forsøge at angribe fængsler og frigive de indsatte.

Menneskerettighedsgruppen Amnesty International vurderer, at Pakistan har flere end 8000 indsatte på dødsgangen, hvor 500 er dømt for terrorisme.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip