Flere er kommet til Europa med samme pas, som blev fundet på terrorist i Paris

Skrevet af Ninna Andreasen

18/11/2015

Mest læste i dag

Passet, der blev fundet på en af selvmordsbomberne i Paris, er ikke det eneste med det navn, fødselsdato og fødselssted.

Nu er der dukket i alt otte pas op med de samme identitetsinformationer. Den eneste forskel på passene er billedet. Det skriver Daily Mail

Passet blev først fundet på en af selvmordsbomberne i Paris. Han var en af de tre jihadister, der sprang sig selv i luften uden for det nationale fodboldstadion i den franske hovedstad.

Han søgte asyl på den græske ø Leros i sidste måned med et pas under navnet af en 25-årige Ahmad Almohammad.

I går offentliggjorde de serbiske myndigheder, at de havde anholdt en mand, der bar nøjagtigt samme pas dog med et andet billede som det, der blev fundet på selvmordsbomberen. Nu siger de samme myndigheder ifølge Daily Mail, at seks andre er kommet ind i Europa med stort set samme pas.

Navnet på passet er Ahmad Alomahammad, fødselsdatoen er den 10. september 1990 i den syriske by Idlib.

Læs også: Anonymous udgiver navne og adresser på Islamisk Stat-rekrutter

Opdagelsen øger frygten for, at Islamisk Stat forsøger at få terrorister ind i Europa ved at forklæde dem som asylansøgere.

Det britiske parlamentsmedlem for de konservative James Berry trøster sig med, at Storbritannien ikke er fuldgyldige medlemmer af Schengen. Derfor skal man vise pas, når man kommer til og fra landet.

- Men Europa er for porøst. Hvis terrorister kommer ind over den første grænse, så er der ikke yderligere tjek, før de når frem til det sted, de ønsker at angribe, siger han.

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: