Danskerne bliver ældre og ældre, og dermed får flere også stillet diagnosen kræft. Alligevel dør færre af kræftsygdommene end for blot få år siden.
Det skriver Politiken lørdag.
15.527 danskere døde af kræft i 2012 - det er det år, hvor Kræftens Bekæmpelse har de nyeste, gennemanalyserede tal. Det er 14 procent færre dødsfald målt i forhold til årtusindskiftet.
Det opsigtvækkende er, at faldet i kræftdødeligheden kommer samtidig med, at hele 20 procent flere danskere - 34.812 i 2012 - har fået stillet en kræftdiagnose i samme periode, skriver avisen.
- Det er dybt tilfredsstillende, at vi nu er kommet derhen, hvor vi i dag er kommet på niveau med de lande, vi gerne vil sammenligne os med. Omkring årtusindskiftet lå vi alt for dårligt, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), til Politiken.
Tidligere opgørelser over kræftdødelighed og forekomst har vist samme tendens, men ifølge Hans Storm, lægelig vicedirektør i Kræftens Bekæmpelse, er eksperterne nu langt mere sikre på forklaringen:
Milliardinvesteringer og et massivt politisk og lægefagligt fokus siden årtusindskiftet "er nu begyndt at give det afkast, vi forventede".
Siden år 2000 er antallet af dødsfald relateret til brystkræft faldet med 23 procent, tarmkræft med 14 procent og lungekræft med 7 procent.
Selv om dødeligheden for lungekræft ikke virker opsigtsvækkende, er det en markant medvirkende årsag til, at færre danskere overordnet set dør af kræft. Netop lungekræft står ifølge avisen nemlig for mere end hvert tiende kræftdødsfald - i 2012 var det tal 3745.
Den første nationale kræftplan blev præsenteret af Nyrup-regeringen i 2000, og siden har skiftende regeringer haft et massivt fokus på kræftområdet med milliardinvesteringer, yderligere to kræftplaner og kræftpakkeforløb, skriver Politiken.
Den seneste milliardindsprøjtning til kræftområdet leverede SR-regeringen i efteråret. Den afsatte mere end én milliard kroner frem til 2018, så kræft kan opdages tidligere.
/ritzau/
