Flere forskere skal styrke undervisningen

De studerende på Københavns Universitet kan se frem til mere undervisning og tættere kontakt til forskerne. Bestyrelsen har vedtaget et budget, der allerede til næste år gør det muligt at afsætte 200 millioner kr. til at ansætte flere forskere og undervisere. Målsætningen er bl.a. at de studerende møder og undervises af flere fastsatte forskere, og at vejledningen af ph.d.erne kan blive bedre. I perioden vil universitetet også satse mere på E-læring og afsætte 90 millioner til bedre fælles it på hele universitetet.

- Med aftalen om finansloven er der skabt ro om universiteternes økonomi de næste tre år. Det giver os mulighed for at gøre uddannelserne endnu mere baseret på forskning, få it til at blive et integreret element i uddannelserne og gøre vores it-systemer mere brugervenlige og driftssikre til gavn for f.eks. studiemiljøet, fastslår rektor Ralf Hemmingsen.

Planen er, at fakulteterne får mulighed for at bruge noget af deres egenkapital. Københavns Universitet planlægger at øge aktiviteterne fra 2013 til 2015 i størrelsesordenen 100-150 millioner kr. om året, hvis indtægtsgrundlaget bliver som forventet. Det er muligt, fordi det ser ud til, at der politisk er sikret en stabilitet omkring tilskuddet fra finansloven.
 

Dagens Gossip