Flere holder nu ferie i Thailand end på Gran Canaria

Et stigende antal danske turister vælger de nye caribiske rejsemål som Punta Cana, Mexico og Aruba, men alligevel er Thailand fortsat vort foretrukne oversøiske rejsemål.

I 2012 holdt 167.118 danskere ferie i ”Smilets land” – og det er næsten dobbelt så mange som for 10 år siden. Til sammenligning tog 129.174 danskere i 2012 til Gran Canaria og 84.058 til Tenerife.

- Den helt store magnet i Thailand er fortsat Phuket. Her kan hotellerne tilbyde ca. 42.000 værelser, og der er planer om yderligere ca. 4.000 værelser i de næste tre år. Men selv om Phuket er danskernes favorit, finder stadig flere vej til de mere rolige områder som Khao Lak på fastlandet nord for ferieøen, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Se også Dagens.dk store feriesider med masser af inspiration

Spies har selv to Sunwing Family Resorts på Phuket, et i Kamala og et i Bangtao, og brugerne af Tripadvisor har netop valgt det første som Thailands bedste familiehotel, mens det sidste kommer ind på en niendeplads.

Lige nu udvides Phuket Lufthavn med en ny terminal, der vil give tiltrængt bedre plads til de årligt omkring otte millioner passagerer.

Her er udviklingen i dansk turisme til Thailand:

2002: 84.618

2004: 87.611

2006: 124.150

2008: 151.903

2010: 150.300

2011: 159.620

2012: 167.118

Kina sender flest turister til Thailand. I 2012 var antallet 2.789.345, mens russerne, australierne og sydkoreanerne ligger på de efterfølgende pladser.

Sverige er Thailands femtestørste turistland med 359.144 besøgende – 18.579 færre end i 2011.

Dagens Gossip

Dagens TV