Flere hundrede brillestel stjålet ved indbrud

Profiloptik i Algade i Skælskør har fået stjålet flere hundrede brillestel efter et indbrud.

En borger ringede i aftes ved 23-tiden til politiet og fortalte, at en rude var smadret til butikken.

Ukendte gerningsmænd var brudt ind i forretningen og havde stjålet brillestel. Det præcise antal er endnu ikke opgjort, men det anslås, at der er stjålet flere hundrede stel.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at tyvene er forsvundet over Svanetorvet og til parkeringspladsen på Jernbanevej. Der søges vidner til indbruddet.

Oplsyninger i sagen kan gives til politiet på 1-1-4.

Dagens Gossip