Flere kendis-ægteskaber i fare: Lindsay Lohan afslører sine sex-erobringer

Der er nok nogle kendte mænd i Hollywood, der ryster i bukserne nu. En liste, som Lindsay Lohan skulle have skrevet over sine tidligere elskere, nævner nemlig flere gifte mænd.

Listen har det amerikanske In Touch Magazine fået fingrene i. Flere af navnene er slørede af juridiske årsager, men det gælder ikke Justin Timberlake, nu afdøde Heath Ledger og Zac Efron.

Læs også: Lindsay Lohan udgiver afslørende dagbog

Listen skulle Lohan have skrevet i lettere beruset tilstand til en frokost med venner på et hotel i Beverly Hills 30. januar. En anonym kilde så det ske.

- De fniste og bagtale folk i branchen. Det var en liste over hendes personlige erobringer. Hun forsøgte at imponere sine venner med listen, og lagde den så til side, lyder det fra kilden.

Læs også: Barnestjerne kæmper for en ny begyndelse

Lindsay Lohan glemte så tilsyneladende alt om listen, der blev samlet op og lækket til pressen.

Listen omfatter også skuespilleren Joaquin Phoenix, Maroon 5-sangeren Adam Levine, Colin Farrell og stjernen i den kommende 50 Shades-film Jamie Dornan.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip

Dagens TV