Flere lande forbyder Oscar-nomineret film om historisk dansker

Skrevet af Jesper Larsen

04/02/2016

Mest læste i dag

Selvom Hollywood-filmen 'The Danish Girl' har fået flere Oscar-nomineringer, så får borgerne i fem arabiske lande ikke mulighed for at vurdere, om nomineringerne fortjente. 

Filmen handler om den danske landskabsmaler Einar Wegeners, der blev verdenskendt efter han som den første mand gennemførte en succesfuld kønsskifteoperation i 1931. 

Som det første land forbød ørkenstaten Qatar filmen i januar, efter de ifølge deres eget udsagn havde modtaget klager fra biografgængere, der ikke mente emnet var sømmeligt for borgerne i det ærkekonservative muslimske land. 

- Vi har kontaktet de relevante myndigheder, og nu er filmen 'The Danish Girl' blevet forbudt at vise i biografer. Vi takker for jeres årvågenhed, skrev kulturministeriet i Qatar på Twitter i kanuar. 

Og nu følger flere arabiske lande efter, da de mener filmen er moralsk fordærvet, og at den opfordrer folk til at blive homoseksuelle og transkønnede. 

Det er de Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Kuwait, Oman og Jordan, der har valgt at forbyde enhver offentlig visning af filmen.

Homoseksualitet er ikke forbudt i Bahrain, Kuwait og Jordan, men homoseksuelle oplever alligevel vilkårlige forfølgelser under dække af, at de 'forstyrrer den offentlige orden' 

I de Forenede Arabiske Emirater er homoseksualitet derimod en strafbar forseelse, og her kan homoseksuelle blive udsat for kemisk kastering, fængsel og dødsstraf.