Flere pladser til cykelparkeringer

Kolding Kommune har gennem de seneste måneder opsat nye cykelstativer med plads til 300 cykler. Dermed bliver det lettere for cyklister, at finde en cykelparkering.

- Kolding er en cykelkommune, og vi vil gerne have flere til at cykle af hensyn til både sundhed og miljø. Blandt de ting, som gør det attraktivt at cykle, er gode parkeringsmuligheder, så de nye cykelstativer kan forhåbentlig være med til at få endnu flere til at tage cyklen, fortæller trafikplanlægger Karina Mortensen.

Et af de steder, hvor det hidtil har været svært at finde et sted at parkere cyklen, er Banegårdspladsen i Kolding. Her er der kommet 40 nye P-pladser til de tohjulede.

- Cykelstativerne er selvfølgelig til glæde for cyklisterne, men også for andre borgere, der slipper for generne fra de cykler, som tidligere er blevet stillet på må og få, siger Karina Mortensen.

Opsætningen af de mange nye cykelstativer har kostet omkring 300.000 kroner, hvoraf Vejdirektoratet har støttet projektet med 40 procent.

Her er de nye stativer opstillet (Antal p-pladser i parantes):

•Hejlsminde Havn: 5

•Christiansfeld Rutebilstation: 30

•Helligkorsgade, Kolding: 22

•Søndergade, Kolding: 10

•Søndergade/Sydbanegade, Kolding: 6

•Banegårdspladsen, Kolding: 40

•Vamdrup Bibliotek: 6

•Låsbybanke, Kolding: 5

•Jernbanegade/Munkegade, Kolding: 5

•Kolding Bybusterminal: 16

•Kolding Rutebilstation: 20

•Nytorv, Kolding: 41

•Ågade, Kolding: 20

•Nicolaj, Kolding: 12

•Pendlerplads ved Kolding V: 6

•Pendlerplads ved Lejrskov: 5

•Diverse busstoppesteder: 53

Dagens Gossip

Dagens TV