Flere problemer for Apple: Alle kan ringe op fra din låste iPhone

Det er mindre end en uge siden, at Apple lancerede den seneste opdatering til iPhone, iOS7, men allerede nu meldes der om flere problemer.

Tidligere på ugen afslørede den 36-årige spanier, Jose Rodriguez, hvordan man forholdsvis enkelt kan skaffe sig adgang til iPhone-brugeres billeder, selvom telefonen er låst.

LÆS OGSÅ: Skræmmende sikkerhedsbrist: Alle kan se dine iPhone-billeder

Men nu viser det sig, at det ikke er det eneste punkt, hvor den nye opdatering har alvorlige begrænsninger i sikkerheden.

Den 27-årige Karam Daoud fra Ramallah har lagt en video på YouTube, hvor han demonstrerer, hvordan man kan ringe op fra en iPhone med iOS7 - og dermed misbruge den - selvom den er låst.

LÆS OGSÅ: Nyt styresystem til iPhone: Mange står med ubrugelig telefon

Det gør han ved at trykke på 'nødopkald', mens telefonen står på lockscreen. Herefter taster han et almindeligt telefonnummer og trykker 'ring' flere gange hurtigt efter hinanden. Og pludseligt giver telefonen efter og ringer op. Noget, den ikke burde kunne.

Apple anerkender sikkerhedsproblemerne i den nye version af iOS. 

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

IT-giganten har tidligere udtalt, at der vil blive udsendt en software-opdatering, der løser problemerne.

Men det er endnu uklart, hvornår det sker.

SE VIDEOEN HER:

Dagens Gossip