Flere såret ved to eksplosioner og skud ved Istanbul-lufthavn

Skrevet af admin

28/06/2016

Dagens topnyheder

Adskillige mennesker er tirsdag aften såret ved to eksplosioner, der har ramt Atatürk lufthavn i Istanbul, oplyser den tyrkiske tv-station NTV.

Vidner melder om skud ved lufthavnens parkeringsplads.

Ifølge CNN Türk skete det i ankomsthallen. Der er sendt et stort antal politifolk og ambulancer til stedet, rapporterer tv-stationen.

Øjenvidner oplyser til tv-stationen, at et stort antal taxier er i gang med at fragte sårede væk fra stedet.

Sidste år brugte 61 millioner passagerer lufthavnen, der er Tyrkiets største.

/ritzau/Reuters