Flere sigtelser: Kørte stjålet knallert på motorvej i påvirket tilstand

En 23-årig mand fra Christiansfeld kan se frem til flere bøder.

Onsdag ved 15.30-tiden blev han stoppet på motorvejen mellem Kolding og Christiansfeld. Her kørte han i nødsporet på en stor knallert 45 - med en 23-årig sønderjysk mand på bagsædet.

- Vi stoppede mændene og den 23-årige mand fra Christiansfeld var påvirket af enten alkohol eller stoffer, fortæller lokalpolitiet i Kolding til Dagens.dk.

Men det var ikke det hele.

Knallerten var nemlig også stjålet.

Manden fra Christiansfeld blev anholdt og taget med i detentionen. Han blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand, brugstyveri, for ulovlig kørsel på motorvejen og for at have en på bagsædet på knallerten.

Bagsædepassageren får også en bøde for at have siddet bagpå knallerten.

Dagens Gossip