Flere sigtes for ulovlige knive i København

Københavns Politi oplyser, at udviklingen i antallet af knivsigtede i København går den stik modsatte vej af resten af landet.

»Umiddelbart skønnes stigningen på antal sigtelser at være fremkommet ved forøget fokus på dels bandemiljøet, hvor der ved indførsel af visitationszoner kunne foretages visitationer uden mistanke, og dels, at der siden september 2012 har været en forøget fokus på det kriminelle miljø på Christiania,« skriver Københavns Politi i en mail til metroexpress.

Retsordfører Peter Skaarup (DF) mener, at statistikken bør få regeringen til at genindføre strengere straffe for blandt andet ulovlig besiddelse af knive.

»Det er et utrolig dårligt signal, at regeringen har lempet knivloven. Vi skal føre lovgivningen tilbage,« siger Peter Skaarup til metroxpress.

Dagens Gossip

Dagens TV