Flere specialbørn kommer ind i folkeskolen

»Vi skal rykke grænserne for, hvornår eleverne skal i specialtilbud. Disse tal viser, at der rent faktisk sker noget nu,« siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, til Berlingske.

Niels Egelund, der er professor i specialpædagogik og medlem af Skolerådets formandskab, mener, at de fleste elever i adskilte – såkaldt segregerede tilbud har godt af at blive undervist i folkeskolerne.

»Det vil være en fordel for mange elever i specialtilbud, fordi der vil blive stillet højere faglige krav til dem i folkeskolen. De vil samtidig få »almindelige« elever at spejle sig i både fagligt og socialt – ikke kun andre elever med særlige behov. Det har især betydning for elever med lettere handicap. Der vil altid være to til tre procent, som har det bedst i de helt specielle tilbud,« vurderer han.

På gulvet i gymnastiksalen på Asgårdsskolen i Ringsted ligger en bunke papirsedler. På hver seddel står der et ord som for eksempel »glad« eller »Tivoli«. En lille gruppe børn kravler op i ribberne med sedlerne i hånden for at placere ordene i poser med titler som »navneord« eller »tillægsord«. Tiårige Frederik Folmann må få en lærer til at placere ordet »Sarah« i posen med egennavne. Frederik har nemlig en hjerneskade og en spastisk lammelse, der gør, at han bevæger sig rundt med en form for gangstativ. Men det går ikke Frederik på, at han kan mindre end de andre børn.

»Jeg synes bare, at det er sjovt at lære, så gør det ikke noget, at jeg ikke kan klatre i ribberne som de andre,« fortæller han til Berlingske.

Asgårdsskolen er en af de fem skoler i EVA-rapporten, der har haft succes med at inkludere eleverne fra specialklasserne. Som den første klasse på skolen har de i Frederik Folmanns tredjeklasse valgt at undervise en specialklasse og en normalklasse sammen.

Trods de politiske mål om øget inklusion fra både Folketinget og kommunerne er det kun på knap en tredjedel af landets folkeskoler, at elever fra specialskoler regelmæssigt bliver undervist sammen med de øvrige børn. Oftest sker det én gang ugentligt – især i idræt, men også i matematik og dansk. I halvdelen af specialklasserne er der i sidste skoleår ikke overført ét eneste barn til en almindelig klasse. I nogle tilfælde ligger specialklasserne endda fysisk adskilt fra den øvrige skole, og specialbørnene holder ikke frikvarter sammen med skolens øvrige børn. Dette ses ellers som første trin på vej mod øget inklusion.

»Det er de almindelige børn og lærere, der skal inkludere børnene fra specialklasserne, og det kan man jo kun, hvis man er sammen og arbejder sammen,« konstaterer Anders Balle, formand for Skolelederforeningen.

Dagens Gossip