De videregående uddannelser i Danmark forpligter sig nu for første gang på aktivt at arbejde for at tiltrække og uddanne flere mønsterbrydere.
Det kan være unge, som bor i kommuner med få ansøgere til de videregående uddannelser. Eller unge, som kommer fra hjem, hvor en lang videregående uddannelse er et særsyn.
Torsdag indgik de videregående uddannelsesinstitutioner såkaldte udviklingskontrakter for de kommende tre år med uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).
Kontrakterne indeholder fem centrale uddannelsespolitiske mål, hvor et af dem er øget social mobilitet.
- Jeg er meget tilfreds med, at institutionerne har taget det samfundsmæssige ansvar på sig og sat konkrete mål for at skabe bedre muligheder for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem.
- Den enkelte unges sociale baggrund må ikke have betydning for, om han eller hun får udnyttet sit fulde potentiale, og derfor er det vigtigt, at institutionerne sætter ind, siger Sofie Carsten Nielsen.
For at fastholde de nye studerende vil nogle institutioner tilbyde samtaler med studievejledere om, hvordan man gennemfører en videregående uddannelser. Samt mentorordninger, så overgangen fra at være elev til studerende bliver lettere.
Ud over at skabe flere mønsterbrydere har institutionerne blandt andet også forpligtet sig på bedre kvalitet i uddannelserne og styrket internationalisering.
Ud over de fælles mål har hver institution udarbejdet tre til fem selvvalgte mål, som afspejler den enkelte institutions strategiske prioriteringer og profil.
- Jeg er overbevist om, at målene vil være med til at styrke institutionernes fokus på blandt andet undervisningskvaliteten, samarbejdet med erhvervslivet, og at flere unge tager på udlandsophold og helt generelt får udnyttet deres fulde potentiale, siger Sofie Carsten Nielsen.
Institutionerne skal årligt rapportere, hvordan det går med at opfylde målene.
/ritzau/
