Flere udlændinge udvises af landet

Skrevet af BNB

26/06/2013
I 2012 blev 1.379 udlændinge dømt til udvisning af Danmark, viser en redegørelse fra Udlændingestyrelsen, der offentliggøres i dag. Det er 35 procent flere end det foregående år, hvor 1.019 udlændinge blev udvist. Statistikken viser også, at færre udlændinge, der dømmes for kriminalitet, frifindes for udvisning. Sidste år gjaldt det 3,2 procent af de dømte, som anklagemyndigheden havde krævet udvist, mens det i 2009 var 5,1 procent. Tallene sender et klart signal, mener justitsminister Morten Bødskov (S): »Det er meget enkelt. Udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark, hører ikke til her, og derfor skal de ud af landet. Jeg er tilfreds med, at vi har set en markant stigning, for det vidner om, at vores udvisningsregler er både effektive og stramme,« siger han og afviser, at der er behov for at justere reglerne. Det mener derimod Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær (DF), medlem af Retsudvalget. Han raser over den aktuelle sag om voldtægtsforbryderen, der ikke bliver udvist, og mener, at reglerne som minimum skal rulles tilbage til det, der blev vedtaget i sommeren 2011 af VK-regeringen, DF, S og SF. Efterfølgende har den nuværende regering tilbagerullet stramningen ved at fjerne de to ord, der blev indsat i 2011, nemlig at en kriminel udlænding kun kan blive i landet, hvis det »med sikkerhed« vil være i strid med internationale konventioner at udvise. »Nu skal man i højere grad tage hensyn til tilknytningskrav, og det er ikke rimeligt, når der er tale om udlændinge, der har begået så grov kriminalitet,« siger Dennis Flydtkjær. Morten Bødskov afviser kritikken af tilbagerulningen: »Det er sådan, at de, der kunne udvises før den ændring, vi lavede, også kan udvises efter. Det er kun, når vores internationale forpligtelser står i vejen, at man skal undlade at udvise,« siger ministeren. Ifølge chefjurist Jacob Mchangama fra den liberale tænketank CEPOS er det nødvendigt at grave dybere ned i udvisningsdommene for at kunne konkludere, om regeringens ændring har haft konsekvenser eller ej. »Tallene kan ikke uden videre bruges til at sige, at al snak om, at udvisningsreglerne er blevet lempet, kan manes til jorden. Det er for hurtig en konklusion at drage, men dermed ikke sagt, at den ikke kan være rigtig,« siger han. Udlændingemyndighederne kan også udvise en udlænding administrativt – eksempelvis hvis der er tale om en tilrejsende, der bliver snuppet på fersk gerning i kriminalitet. På fire år er omfanget af administrative udvisninger næsten tredoblet. Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø), er enig i, at tilrejsende kriminelle hurtigt skal sendes ud af Danmark igen – men helt anderledes ser hun på udvisning af udlændinge, der har familie og bopæl her. »Vores udvisningsregler går til kanten af de internationale konventioner, og det er stærkt problematisk. Vi har set sager, hvor mennesker, der er født og opvokset her, er blevet udvist. Kriminelle skal have en straf, men spørgsmålet er, om de skal have dobbelt straf,« siger hun. Justitsminister Morten Bødskov fastholder, at den gældende praksis er, som den skal være: »Der skal være en effektiv indsats. Folk ved, at det er kontant afregning, og det synes jeg er helt rimeligt.«

Mest læste i dag

I 2012 blev 1.379 udlændinge dømt til udvisning af Danmark, viser en redegørelse fra Udlændingestyrelsen, der offentliggøres i dag. Det er 35 procent flere end det foregående år, hvor 1.019 udlændinge blev udvist.

Statistikken viser også, at færre udlændinge, der dømmes for kriminalitet, frifindes for udvisning. Sidste år gjaldt det 3,2 procent af de dømte, som anklagemyndigheden havde krævet udvist, mens det i 2009 var 5,1 procent.

Tallene sender et klart signal, mener justitsminister Morten Bødskov (S):

»Det er meget enkelt. Udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark, hører ikke til her, og derfor skal de ud af landet. Jeg er tilfreds med, at vi har set en markant stigning, for det vidner om, at vores udvisningsregler er både effektive og stramme,« siger han og afviser, at der er behov for at justere reglerne.

Det mener derimod Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær (DF), medlem af Retsudvalget. Han raser over den aktuelle sag om voldtægtsforbryderen, der ikke bliver udvist, og mener, at reglerne som minimum skal rulles tilbage til det, der blev vedtaget i sommeren 2011 af VK-regeringen, DF, S og SF.

Efterfølgende har den nuværende regering tilbagerullet stramningen ved at fjerne de to ord, der blev indsat i 2011, nemlig at en kriminel udlænding kun kan blive i landet, hvis det »med sikkerhed« vil være i strid med internationale konventioner at udvise.

»Nu skal man i højere grad tage hensyn til tilknytningskrav, og det er ikke rimeligt, når der er tale om udlændinge, der har begået så grov kriminalitet,« siger Dennis Flydtkjær.

Morten Bødskov afviser kritikken af tilbagerulningen:

»Det er sådan, at de, der kunne udvises før den ændring, vi lavede, også kan udvises efter. Det er kun, når vores internationale forpligtelser står i vejen, at man skal undlade at udvise,« siger ministeren.

Ifølge chefjurist Jacob Mchangama fra den liberale tænketank CEPOS er det nødvendigt at grave dybere ned i udvisningsdommene for at kunne konkludere, om regeringens ændring har haft konsekvenser eller ej.

»Tallene kan ikke uden videre bruges til at sige, at al snak om, at udvisningsreglerne er blevet lempet, kan manes til jorden. Det er for hurtig en konklusion at drage, men dermed ikke sagt, at den ikke kan være rigtig,« siger han.

Udlændingemyndighederne kan også udvise en udlænding administrativt – eksempelvis hvis der er tale om en tilrejsende, der bliver snuppet på fersk gerning i kriminalitet. På fire år er omfanget af administrative udvisninger næsten tredoblet.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø), er enig i, at tilrejsende kriminelle hurtigt skal sendes ud af Danmark igen – men helt anderledes ser hun på udvisning af udlændinge, der har familie og bopæl her.

»Vores udvisningsregler går til kanten af de internationale konventioner, og det er stærkt problematisk. Vi har set sager, hvor mennesker, der er født og opvokset her, er blevet udvist. Kriminelle skal have en straf, men spørgsmålet er, om de skal have dobbelt straf,« siger hun.

Justitsminister Morten Bødskov fastholder, at den gældende praksis er, som den skal være:

»Der skal være en effektiv indsats. Folk ved, at det er kontant afregning, og det synes jeg er helt rimeligt.«