To tredjedele af partiernes kandidater til kommunalvalget vil gerne have flere vindmøller i deres egen kommune.
Det viser Ritzaus rundspørge blandt samtlige 8079 partikandidater, hvoraf 3300 har svaret tilbage.
Mere præcist er 67 procent af byrådskandidaterne klar til at plante vindmøller i deres egen kommune. En fjerdedel siger nej, mens otte procent er i tvivl.
Resultatet kommer ikke bag på Skjold Fink, der er formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller. Lokalpolitikere er nemlig sjældent informeret om, hvordan det er at bo nær en vindmølle, siger han.
- De er optaget af de overordnede energipolitiske mål. Men de forholder sig ikke til, at naboerne til vindmøllerne skal undgælde for en større overordnet målsætning.
- Og det gør dybt indtryk på dem, når de hører, hvordan det i virkeligheden er, siger Skjold Fink.
Formanden påpeger, at støj fra vindmøller generer mere end trafikstøj, fordi møllerne kører døgnet rundt. Og det både forhindrer folk i at sove og skader ejendomsværdien.
Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) har man forståelse for den store velvilje over for mere vindkraft, hvis man ønsker at imødegå klimaændringerne.
- Men det er vigtigt for os, at det ikke er naturen, der kommer til at holde for, når man placerer vindmøller. Det hænger sammen med, at vi har så lidt af den tilbage, siger foreningens præsident Ella Maria Bisschop-Larsen.
I DN understreger man vigtigheden af, at borgerne kan stole på kommunernes planlægning, og at den er bredt funderet.
- Det skal være langtidsholdbart. Vi appellerer til, at man bruger landbrugsjord - og at man bruger muligheden for at opkøbe nedlagte landbrug til vindmøller i stedet for at leje dem ud.
- Vi ønsker ikke møllerne i beskyttet natur eller særligt værdifulde landskabsområder i kommuneplanerne, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
DN har dog også set eksempler på, at lokalpolitikere op til valget har trukket i land, når det gælder placering af nye møller, tilføjer hun.
/ritzau/
