Et flertal i Folketinget vil stemme ja, når et lovforslag om brugen af såkaldte ansættelsesklausuler torsdag skal behandles for tredje og sidste gang.
Den nye lov, der træder i kraft 1. januar, forbryder fremover de såkaldte jobklausuler, hvor virksomheder indgår en slags våbenhvile og aftaler ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
Samtidig bliver der en række indskrænkninger for konkurrenceklausuler, så en arbejdsgiver skal have særlige grunde til at få dem indført.
Samtidig vil der også være begrænsninger på varigheden af klausulerne.
Det skulle gerne fjerne nogle af de barrierer, der i dag blokerer for virksomheders muligheder for at besætte ledige job, og som dermed hæmmer væksten, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).
- Det er afgørende, at der ikke udvikler sig mekanismer, som spærrer for arbejdskraftens frie trafik, og heldigvis bakker et bredt flertal i Folketinget og både LO og DA op om forslaget.
- Den fleksibilitet og dynamik, som vi i øvrigt har på det danske jobmarked, skal vi værne om, og det gør vi blandt andet med det her forslag.
- Det er en løftet pegefinger om, at klausuler ikke er den rigtige vej at gå i respekt for, at der selvfølgelig kan være virksomhedshemmeligheder, som man vil værne om, siger han.
I LO ser Pernille Leidersdorff-Ernst, der er jurist og konsulent i afdelingen for arbejdsret og arbejdsmiljø, frem til, at lønmodtagere bliver bedre stillet fremover.
- Hidtil har man som arbejdsgiver bare kunnet hævde, at en klausul var nødvendig, og så har det været svært at gøre noget ved den.
- Nu skal man godtgøre, hvorfor det er nødvendigt at lave det her, og så vil det også være nemmere at vurdere, om der er en sag, siger hun.
Loven skal efter planen træde i kraft 1. januar. Alle klausuler, der er indgået før den dato, vil fortsat være lovlige.
Jobklausuler mellem to virksomheder mister dog først deres gyldighed efter en fem år lang indfasningsperiode, altså 1. januar 2021.
/ritzau/
